Opspænding af væglærreder
Udspændt jutevæv har været brugt som isolerings og vægbeklædning helt fra det 17. århundrede.
De indvendige vægge blev ofte beklædt med paneler på den underste del af væggen og med lærreder af jutevæv på overvæggen. Lærredsbeklædningen opspændtes på trærammer, der er fastgjort til væggen. Et væglærred skal stå spændt meget stramt op, som et trommeskind, for at fremstå pænt. Det kræver en særlig teknik, og et særligt malematerialevalg, ved opspændingen og de senere malerbehandlinger.
Hvis man finder gamle væglærreder i et rum, er det meget vigtigt, at man ikke maler plast- eller akrylmaling på disse, og heller ikke linoliemaling for den sags skyld, da det vil betyde, at det gamle væglærred bliver ødelagt og må kasseres. Væglærreder må kun males og genmales med limfarver eller temperafarver.
Jutevæv fås stadigt i handelen i ca. 2 meter brede baner, der syes sammen, til den samlede størrelse, væglærredet skal have.
Jutevæv er biologisk nedbrydeligt og meget miljøvenligt sammenlignet med de syntetiske alternativer.
